hvalpe

 

Nu er Kiwi parret og vi forventer hvalpe i uge 40/2010.

 

Alle hvalpe er reserveret

     

Flamencoton Andalucia (Kiwi)                       Jespersen's Chili Pepper (Pepper)

Pepper er ejet af Lone Aaquist, kennel Coton Softy

Se her, hvordan fostrene vokser i maven på hundemor.

Alle vores hvalpe bliver født inde hos os i huset og kommer sammen med de andre hunde, vi også har, når de er klar til det.

Vores hvalpe er i mange hænder om dagen i de 8 uger, de er her hos os.

Når hvalpene er ca. 2 uger må I komme og se dem for første gang, da de skal have ro sammen med deres mor inden da.

Inden afrejse fra hjemmet får de ormekur, helbredstjek, bliver chippet og der vil følge et EU-pas med, som du kan få dine egen vaccinationer i - og hvis du tager til udlandet: hundens rabies vacc.

Vores hvalpe bliver solgt som familiehunde med DKK-stambog og DKK-købekontrakt.

I kontrakten vil bl.a. fremgå, at hunden ALDRIG må sælges videre uden mit vidende, da jeg ikke vil risikere, at hunden KAN havne i de forkerte hænder. Såfremt hunden skal skifte hjem, vil jeg være behjælpelig med at finde den rigtige familie.

Du kan altid ringe og få råd og vejledning og du har en livslang hotline.

Jeg er også meget imødekommende, hvis nogen skulle have lyst til at komme og se vores hunde og få en snak om jeres eventuelle kommende hvalp.

Hundens 10 bud 

  1. Mit liv varer kun få år. Tænk dig om før du adopterer mig.

  2. Giv mig tid til at forstå, hvad det er du forlanger af mig.

  3. Gør mig tillidsfuld - du er hele mit liv.

  4. Vær ikke vred på mig længere tid ad gangen og spær mig ikke inde som straf.

  5. Du har dit arbejde, dine fornøjelser, dine venner. Jeg har kun dig.

  6. Tal med mig - selv om jeg ikke forstår dine ord, så forstår jeg når din stemme gælder mig.

  7. Husk at jeg aldrig glemmer, hvordan du er mod mig.

  8. Slå mig ikke - mine tænder kan med lethed knuse din hånd, jeg bruger dog ikke min magt.

  9. Tag dig af mig, når jeg bliver gammel eller syg - jeg vil også altid være der for dig.

  10. Enhver adskillelse fra dig betyder sorg for mig. Alt bliver lettere, fordi jeg har dig. Jeg elsker dig.